Efter en akupunkturbehandling kan man opleve en række forskellige reaktioner, som ofte er helt normale og kortvarige og betyder at kroppen er begyndt sin helingsproces. Generelt skal du tage den med ro efter en behandling, drikke et stort glas vand og nyd den fornemmelse i kroppen behandlingen har givet dig.
Her er nogle af de mest almindelige reaktioner:
1. Mild ømhed og smerter
Det er normalt at føle en let ømhed omkring de områder, hvor nålene har siddet. Denne ømhed minder om den fornemmelse, man kan få efter en let muskeltræning og forsvinder typisk inden for et par timer til en dag.
2. Følelse af afslappethed eller træthed
Akupunktur kan have en beroligende effekt, og mange oplever en dyb følelse af afslapning efter behandlingen. Denne følelse kan ledsages af træthed, så det kan være en god idé at planlægge rolig tid bagefter.
3. Let blødning eller blå Mærker
Nogle gange kan der opstå en smule blødning eller et lille blåt mærke, hvor nålen har siddet. Dette sker især, hvis nålen har ramt et lille blodkar. Disse mærker er dog normalt ikke smertefulde og forsvinder efter nogle dage.
4. Fornemmelser som prikken, varme eller kulde
Mange oplever en form for prikken eller let varmefølelse under behandlingen, når nålene stimulerer kroppens energibaner (også kendt som meridianer). Andre kan føle sig varme eller kolde i kroppen, hvilket betragtes som en naturlig reaktion på energibevægelsen.
5. Midlertidig forværring af symptomer
For nogle kan symptomerne, som de søger behandling for, midlertidigt forværres efter akupunkturen. Dette er dog ofte et positivt tegn og kan tolkes som en del af kroppens helingsproces, hvor den “nulstiller” sig.
6. Let svimmelhed eller kvalme
Da akupunktur kan påvirke blodcirkulationen og kroppens energiflow, oplever enkelte let svimmelhed eller mild kvalme efter behandlingen. Dette er oftest hurtigt forbigående og kan afhjælpes ved at tage det roligt og drikke noget vand.
7. Stærkt lugtende urin eller afføring.
Akupunkturen sætter gang i nogle processer og blokeringer ophæves, dette kan føre til en udskillelse af affaldsstoffer som kan ændre både lugt og konsistens af urin og afføring. Ændringen er kortvarig og kroppen finder selv ind i en normal tilstand igen.
Generelt vil de fleste bivirkninger være milde og kortvarige. Dog er det altid en god idé at informere sin akupunktør, hvis man oplever noget uventet eller ubehageligt, så de kan tilpasse behandlingen.
Akupunktør Dionna Ditlev
Jeg har gennemført forberedende og udvidet kursus i Boel Moderne Akupunktur (BMA)
Er under uddannelse til Master i Boel Akupunktør, et 14 måneders forløb, der veksler mellem teori og praksis.
Mit arbejde tager udgangspunkt i flere metoder til behandling.
Kinesisk Øreakupunktur kan, i forening med andre teknikker, løfte behandlingens resultater.
Jeg har desuden gennemført Thorax Sikkerhedskursus anbefalet af Sundhedsstyrelsen.



Det siger klienterne…

Skal jeg hjælpe dig?
Har du spørgsmål eller vil du bestille en tid til akupunktur-behandling i klinikken?
Så vil jeg glæde mig til at høre fra dig.
Ring på tlf. 53 81 87 07
eller skriv en mail: info@acupunktoren.dk
Du har mulighed for at booke en tid her: